Universiteter og handelshøjskoler
En hel verden af digitale billeder ligger åben for undervisere og studerende i på landets universiteter og handelshøjskoler. Med få klik kan billederne lovligt hentes fra internettet og bruges til spændende undervisningsforløb, bl.a. på institutionens digitale tavler.
En aftale med BilledKunst betyder, at institutionen ikke skal bekymre sig om ophavsretten, når man søger efter billeder på nettet. Rettighederne er clearet, når institutionen har en aftale med BilledKunst. Aftalen kalder vi en Billedlicens. Inden for aftalens rammer må man bruge alle former for digitale billeder, lige fra fotografier, tegninger og illustrationer til malerier, skulpturer og kunsthåndværk.
Læs kort om aftalen her.
Billedlicensen supplerer aftalen med Tekst & Node
Mange institutioner har allerede en aftale med Tekst & Node om fotokopiering af bøger, aviser, blade, noder osv. Men aftalen med Tekst & Node omfatter ikke kopiering af billeder, når billederne bliver taget ud af den oprindelige tekstsammenhæng. Aftalen med Tekst & Node giver heller ikke lov til at downloade billeder fra internettet. Aftalen med BilledKunst gør det lovligt for undervisere og studerende at tage billeder ud af den oprindelige tekst i både bøger og fra websider og bruge billederne i nye sammenhænge, f.eks. i underviserens eget undervisningsmateriale på PowerPoint.
Få en aftale, hvis du endnu ikke har en
Du er velkommen til at kontakte os, hvis din institution endnu ikke har tilsluttet sig aftalen. Vi fortæller gerne om aftalen, og om netop din institution er aftaledækket.