Om BilledKunst
BilledKunst har i mere end 20 år bygget bro mellem kunstnere (billedskabere) og kunder (brugere af kunst/billeder).
BilledKunst repræsenterer mere end 2.000 danske og gennem samarbejde med vores udenlandske søsterselskaber 55.000 udenlandske kunstnere. Derudover er BilledKunst af Kulturministeriet bemyndiget til at sælge billedlicenser, der dækker alle kunstnere. BilledKunst har et bredtfavnende nationalt og internationalt kundenetværk, som bruger kunst i bøger, på tv, film, museer, internet, i undervisning, i virksomheder og meget mere.
BilledKunst er udpeget af Kulturministeriet til at fordele penge til kunstnere for brug, gengivelse og reproduktion af værker i diverse sammenhænge samt for erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker.
BilledKunst beskytter kunsten mod misbrug og plagiat gennem vores internationale samarbejde.
BilledKunst er non-profit. Pengene går tilbage til kunstnerne – og sikrer herved grobund for skabelse af ny kunst.
BilledKunst er en selvstændig og uafhængig forening. Vi er en del af det administrative fællesskab, Copydan-huset.